20. februar 2025
Initialer NFB

Europa-Kommissionen forbereder initiativ om underviseres arbejdsvilkår
EU-kommissær, for blandt andet færdigheder, Roxana Mîntzatu meddelte den 20. februar i Europa-Parlamentets CULT-udvalg, at Kommissionen arbejder på et initiativ, der skal forbedre undervisernes arbejdsvilkår og modarbejde lærermangel, arbejdstitlen er lige nu "Teachers' agenda". Initiativet bliver en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2026 og vil tage fat på nogle af de strukturelle udfordringer i underviserfaget. DLI-kontoret har fulgt CULT-mødet og klippet Mîntzatus væsentligste pointer, i forhold til Teachers' agenda, ud:

  1. Præsentation af Teachers' agenda 
  2. Hun nævnte to gange underviseres rolle i forhold til konkurrenceevne: 
    2.1. Behovet for investering i undervisere for at sikre EU's konkurrenceevne.
    2.2. Undervisernes arbejdsvilkår som fundamentet for EU's konkurrenceevne.
  3. Fælles EU-udfordringer ift. lærere.
  4. Hvorfor Kommissionen arbejder på Teachers' agenda. 
  5. Afsluttende bemærkning.

Europa-Parlamentet etablerer arbejdsgruppe om uddannelse og kompetencer
En ny tværpolitisk gruppe i Europa-Parlamentet, Intergroup on the Future of Education and Skills for a Competitive Europe, har blandt sine fokusområder at imødegå lærermangel og sikre, at lærerprofessionen bliver mere attraktiv. Gruppen vil arbejde for at udvikle strategiske løsninger på de udfordringer, som europæiske uddannelsessystemer står overfor, herunder lærermangel og behovet for nye undervisningsmetoder. Den europæiske arbejdsgiverorganisation for uddannelse, EFEE, og Lifelong Learning Platform understøtter gruppens arbejde.

Polsk EU-formandskab prioriterer lærere
Det polske formandskab har understreget behovet for bedre støtte til lærere. Uddannelsesministrene i EU samles den 12. maj for at drøfte initiativer, der kan forbedre undervisernes vilkår. Derudover ønsker formandskabet at styrke europæiske værdier blandt unge gennem dialog og projekter samt fremme arbejdet med en fælles europæisk universitetsgrad. 

Med disse initiativer fra både Rådet, Parlamentet og Kommissionen er der en stigende erkendelse af undervisernes vigtige rolle i Europas fremtid, og der tages skridt mod konkrete forbedringer af deres arbejdsvilkår og faglige udvikling.

En dagsorden den europæiske lærerorganisation, ETUCE, gennem længere tid har arbejdet for at løfte - blandt andet via deres kampagne Make teaching attractive!.