Europa-Kommissionen præsenterede den 6. marts deres udspil til den længe ventede Færdighedsunion (Union of Skills), som sætter fokus på at styrke uddannelse, opkvalificering og arbejdskraftens mobilitet i EU.
7. marts 2025
Initialer: NFB
Europa-Kommissionens Meddelelse om Færdighedsunionen bliver bakket op af to andre udspil:
Færdighedsunionen er en del af Konkurrenceevnekompasset, som DLI-kontoret har skrevet om tidligere her. Ligesom med konkurrenceevnekompasset, er Færdighedsunionen ikke mejslet i sten, men sætter i stedet retningen for, hvilken vej EU skal gå.
Undervisere i centrum for en stærk fremtid
Europa-Kommissionen lægger, i deres udspil, vægt på, at en afgørende faktor for, at Færdighedsunionen bliver en succes, er, at underviserprofessionen gøres mere attraktiv. Det er en kamp som den europæiske underviserorganisation, ETUCE, har kæmpet for i flere år, og aktivt har løftet med deres kampagne Make teaching attractive!
Europa-Kommissionen understreger, at den arbejdskraftmangel man ser i uddannelsessektoren i Europa, er en alvorlig udfordring, og at der er behov for at forbedre arbejdsforholdene for at sikre, at flere unge vælger undervisning som karrierevej. Europa-Kommissionen vil derfor præsentere en EU-underviserdagsorden (EU Teachers and Trainers Agenda) der kan understøtte medlemsstaterne i at forbedre arbejdsvilkår og skabe flere muligheder for undervisere (jf. Kommissionens Meddelelse, s. 8).
Konkretisering af indsatsen i medlemslandene
For at sikre implementeringen af Færdighedsunionens ambitioner vil Kommissionen samarbejde tæt med medlemslandene og relevante interessenter, herunder fagforeningerne. Det indebærer bl.a.:
For at hjælpe medlemslandene med at implementere Europa-Kommissionens anbefalinger, introducerer Europa-Kommissionen en ny EU-27 anbefaling om uddannelse og færdigheder, der skal være en del af den europæiske semestercyklus.
ETUCE: Et snævert færdighedsideal er ikke vejen frem for EU
Selv om ambitionerne om at sikre en mere kvalificeret arbejdsstyrke er vigtige, advarer ETUCE mod en for ensidig tilgang, der alene fokuserer på basale færdigheder og arbejdsmarkedsbehov. Erfaringer viser, at en bred og holistisk tilgang til læseplaner og undervisning er nødvendig for at skabe et velfungerende uddannelsessystem – der kan skabe aktive samfundsborgere, som aktivt kan bidrage til de europæiske demokratier. ETUCE understreger, at for at lykkes med dette er det afgørende, at fagbevægelsen og undervisernes organisationer bliver inddraget i alle niveauer af uddannelsespolitikken.
Andre europæiske og danske aktører har også meldt ud omkring Færdighedsunionen, herunder ETUC, FH, DA, BusinessEurope, den nyligt oprettede Intergroup on The Future of Education and Skills i Europa-Parlamentet, bestående af mere end 100 parlamentarikere, Li Andersson (forpersonen for Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL)), Lifelong Learning Platform. BusinessEurope har sammen med SMEunited og SGI Europe desuden udgivet en rapport med deres fælles input til Færdighedsunionen.
Vejen frem: Involvering af underviserne
Hvis færdighedsunionen skal lykkes, skal EU’s beslutningstagere tættere på undervisernes og arbejdstagernes virkelighed på uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet. DLI vil drøfte initiativet på et møde den 11. marts for at forberede bidrag til de omfattende initiativer inden for rammen af Færdighedsunionen – ikke mindst i forhold til Det europæiske semester.