21. januar 2025
Initialer: NFB

De norske kommuners interesseorganisation KS publicerede 17. december 2024 deres bud på en data protection impact assessment (DPIA) af brugen af Google Workspace for Education i de norske grundskoler.

DPIA’en arbejder ud fra et 80-20-princip. Det betyder, at KS på forhånd har vurderet 80 % af Google-tjenesterne, mens de resterende 20 % skal vurderes af den enkelte skole. Skolerne er dataansvarlige, og Google fungerer som databehandler. Kort sagt betyder det, at hver skole skal udarbejde en DPIA, og at skolen i sidste ende er ansvarlig for Googles og deres underleverandørers brug af de indsamlede data. Som det fremgår af nedenstående billede, anbefales det, at Googles kernetjenester kan bruges, men at tillægstjenester som f.eks. YouTube ikke må anvendes.

 

Konklusionerne er i tråd med de konklusioner, Nederlandene vedtog tilbage i juni 2024, som DLI-kontoret tidligere har beskrevet.

KS vil i 2025 udarbejde en DPIA for Microsoft 365 i de norske grundskoler. Hvis man ønsker at holde sig opdateret på de norske DPIA-projekter, kan man tilmelde sig KS’ nyhedsbrev her.